termansen.info
Danske Superliga klubber på #Twitter

Her til morgen satte jeg mig for at opdatere lidt på sofabold.dk, sådan mest for hyggens skyld. Jeg kom i tanke om, at det vist ikke var alle klubbers @twitter konto jeg havde fået opdateret.

Jeg er godt klar over, at for langt den største del af danskere, så er Twitter et mere eller mindre ubekendt medie. For os der dog bruger det til hverdag, er det efterhånden en lind strøm af uvurderlig updates, af alt lige fra de små private kommentarer på livet til nyhedder fra de medier man selv ønsker.

Twitter er dog i mine øjne en gave for fodboldklubberne. Det er et hurtigt og nemt medie at komme igang med, ligesom man potentielt kan komme ud til rigtig mange mennesker, også uden for ens normale målgruppe. En klub som Real Madrid har mere end fem millioner (!!!) følgere på Twitter, der modtager og eventuelt deler det indhold som klubben sender ud.

De fleste af de 12 danske Superliga hold er da også på Twitter, det er dog meget forskelligt hvordan de bruger mediet.

@FCNordsjaelland - De danske mestre og deltagere i CL 2 / 10
Det er noget af et sørgeligt syn der møder en, når man ser hvad FCN har brugt deres Twitter konto til. 2 opdateringer, tilbage fra en træningstur i vinteren 2010 er det blevet til. Klubbens presse mand er lige blevet ansat af F.C. København og er selv på Twitter, så man kan kun håbe han ikke tager den manglende Twitter aktivitet med til hovedstaden.

@FCKobenhavn - Danmarks største Superliga klub 6 / 10
Indtil for ganske nyligt var klubbens twitter konto udelukkende linket til klubbens Facebook profil, hvorfor man skulle på Facebook for at læse hele opdateringen. Det virker dog til at klubben mere eller mindre er begyndt også at opdatere direkte på Twitter, men det kan absolut blive bedre.

@FCMidtjylland - Ulvene fra heden 5 / 10
Opdatere udelukkende på Facebook og sender det videre til Twitter - tvinger dermed folk til at bruge Facebook for at følge klubben. Det kan gøres bedre.

@ACHorsens - Den gule fare 2 / 10
5 sølle tweets er det blevet til, udelukkende med fakta omkring klubben og alle fra 2010…

@AGFFodbold - De Hviiii fra Århus 9 / 10
Her er virkelig klubben der ligger i spidsen af danske Superliga klubber på Twitter. Opdatere stort set dagligt på Twitter, ligesom der er Live Updates fra alle klubbens kampe, inklusiv træningskampe. Det er imponerende høj standard der fortjener ros!

@SoenderjyskE - Haderslev klubben der har bidt sig fast 1 / 10
Har oprettet en konto på Twitter, sat sit officielle logo på profilen og det er så det. Ikke så meget som blot et enkelt tweet er det blevet til. Det er simpelthen bare ikke godt nok!

@aabsportdk - De stribede fra Aalborg 8 / 10
Her har vi igen en klub der virkelig har taget Twitter til sig. Opdatere dagligt med relevante nyheder, ligesom der også kommer updates fra træningskampe. Er helt i top sammen med AGF på Twitter.

@SilkeborgIF - Søhøjlandets rødhvide Superligahelte 7 / 10
Opdatere flot og jævnligt på Twitter, men mangler dog opdateringer fra kampe, der ville rykke dem op i top sammen med AGF og AaB.

@BrondbyIF - Vestegnsklubben fra Brøndby 6 / 10
Uden for banen på Twitter, blander Brøndby IF sig i den øverste halvdel med ofte opdateringer, der dog udelukkende linker til klubbens officielle nyheder. Man kunne - ligesom med RIGTIG mange andre klubber - ønske, at klubben brugte mediet mere direkte i stedet for lede folk væk fra Twitter.

@Odense_Boldklub - De stribede fra Fyn - 8 / 10
Har linket deres profil til Facebook, hvor de opdatere ofte. Der kommer dog også opdateringer med billeder fra træninger, samt live updates fra klubbens kampe direkte på Twitter. Deler top placeringen på Twitter sammen med AGF.

@Randers_FC - De blå heste - 1 / 10
Har oprettet en konto…

Esbjerg fB - Fiskerne fra Vest - 0 / 10
Har ikke været mulige at finde på Twitter - Stram op, det er simpelthen ikke godt nok!

Som det kan se - ud fra min meget subjektive holdning - så trænger klubben generelt til at hæve standarden på Twitter en del. OB, AGF og AaB klare sig dog fint og fortjener ros. Resten af klubberne kan alle kikke på disse 3 klubber og se hvordan det kan gøres og så evt. hæve standarden - det ville klæde dem!

Én af de vigtigste dage for Brøndby i længere tid…

imageI morgen er det nok en af de vigtigste dage for Brøndby IF i rigtig lang tid. Ikke fordi der sker så meget på fodboldbanen, for Superligaen ligger som bekendt stille og der er lang tid til den 15. Juli, hvor Brøndby tager imod OB i deres første Superliga kamp i den nye sæson.

Dagen i morgen er nemlig den dag, hvor Spillerforeningen på vegne af 57 (!!!) spillere indleder deres sag mod Brøndby IF i Fodboldens Voldgiftsret. Hele 23,4 millioner kroner står på spil, når de første prøvesager går i gang.

Da jeg på ingen måde er en part i sagen, er det naturligvis umuligt for mig, at bedømme om Brøndby IF taber eller vinder disse sager. Brøndby IF’s tidligere direktør Jan Lockhart kommenterede dog i Tipsbladet, at man nok tabte et par af sagerne, men man forventede at vinde størstedelen, mens man så ville anke de sager som man tabte.

Jan Lockhart var måske ikke klar over det, men det kan ikke lade sig gøre ifølge DBU’s love at anke en sag der er afgjort ved Fodboldens Voldgiftsret. Har man først tabt (eller vundet), så er det bare at hoste op ved kasse ét.

Jeg har igennem lang tid fulgt denne sag, og jeg har da også skrevet om den tidligere på min gamle blog. Jeg er kommet frem til, at efter min mening står langt den største del af de danske Superliga klubber med en meget dårlig sag. To klubber - OB og F.C. København - har nemlig indbetalt de omdiskuterede feriepenge, hvorfor spillerforeningen da heller ikke har rejst nogle krav mod disse. 

Det bliver dog spændende at følge udviklingen af sagerne i morgen, min vurdering er dog, at dagen i morgen kan blive en dyr dag for Brøndby IF - meget dyr!

Mesterskabets sidste timer

image
Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvilket hold jeg holder med i Superligaen, der har siden 1993 kun været ét hold… F.C. København.

I dag bliver det så afgjort om klubben tager sit 10 mesterskab siden klubben blev til som en overbygning af B1903 og KB, eller om mesterskabet skal ende i Farum hos FC Nordsjælland for første gang i klubbens historie.

Selvfølgelig bliver den danske Superliga ikke afgjort i dag, det er et langt sejt træk der starter allerede i sen sommmeren året før, faktisk har det virket lidt som om F.C. København kun har ment man burde spille fodbold sidste år, da holdet har været helt væk det meste af 2012.

Jeg har som sådan ikke noget problem med FC Nordsjælland, for min skyld kan de fint vinde mesterskabet engang hvert 15 år. Mit problem med FC Nordsjælland er, at jeg ikke ser dem med en jordisk chance i Champions League, hverken i næste sæson eller om 5 år.

Jeg har lidt på fornemmelsen, blot en fornemmelse, at AC Horsens rent faktisk spænder ben for en FC Nordsjælland sejr i dag, hvorfor det bliver op til F.C. København selv at afgøre det til sidst mod Silkeborg, om det så kan lade sig gøre, det er jeg mere i tvivl om, specielt efter det spil vi har set dem præstere det seneste stykke tid.

Bud på dagens kampe:

F.C. København - Silkeborg IF : 1
FC Nordsjælland - AC Horsens : X
SønderJyskE - AaB : 1
AGF - FC Midtjylland : 2
Lyngby Boldklub - Brøndby IF : 1
HB Køge - OB : 2

Alle kampe kan følges direkte på TV, mere info findes på sofabold.dk.