termansen.info
Min første måned som ren “Apple” mand

Hvis man spurte mig for bare 6-8 år siden hvad min mening om Apple var, så ville mit svar være ét af to mulige, “De er for folk der ikke kan bruge to knapper på en mus” eller, “Hvis man er grafiker eller musiker, så er de rigtig gode, ellers tak”.

Nu sidder jeg så her, med min egen MacBook Pro, samt min iPhone og iPad ved siden af mig… som tiderne dog skrifter…

Jeg har faktisk altid godt kunne li’ designet fra Apple, det var mere styresystemet der ikke rigtig tiltalte mig. Det er nu ikke fordi jeg har brugt meget tid ved en Mac, faktisk var det meste af min tid ved en Mac brugt ved at fixe alle de mail problemer vi havde på den Mac server der kørte mailsystemet på en tidligere arbejdsplads, da cheferne tidligere havde ment, at hvis mailsystemet kørte Apple, så kom der ikke virus den vej ind… Jeg blev så ansat for at få Exchange ind i huset, så mailsystemet rent faktisk var mere oppe end nede…

Da iPhone 3G kom ud tog jeg mit første skridt ind i Apple verden. Jeg havde ellers rystet på hovedet over iPhone, da jeg ikke rigtig kunne se formålet med den. Jeg brugte jo ikke min telefon til andet end et par hurtige samtaler, samt en SMS i ny og næ. Jeg fik dog lov til at lege med en kollegas iPhone i en times tid og så var jeg solgt! To uger efter stod jeg nede i butikken og tiggede om at købe en telefon. Siden den dag har jeg haft alle de iPhones der er kommet ud og jeg står også nede i telebutikken når iPhone5 bliver udgivet (rygterne siger til september).

Igennem det sidste år er jeg dog blevet mere og mere “hooked” på at få en MacBook Pro eller en MacBook Air. Jeg svingede mest mod Pro modellen, da jeg gerne ville have en maskine med noget kraft i, i stedet for en letvægtsmaskine (bogstaveligt talt). Lige inden jeg tog afsted til Frankrig tog jeg beslutningen og investerede i en (godt nok brugt) MacBook Pro.

Som noget af et allerførste installerede jeg dog Windows7 på maskinen, sådan bare for at jeg både havde OSX og Windows7 ved hånden, for en sikkerheds skyld. Jeg besluttede dog ret hurtigt, at jeg ville fjerne Windows7, så jeg ikke bare sad i Windows7 hele tiden og dermed ikke fik lært OSX ordenligt at kende. Jeg tog derfor 2 private bærbare med til Frankrig, således jeg havde både en OSX maskine og en Windows7 maskine ved hånden her nede.

Jeg har nu været i Frankrig siden den 6. juni, og hvor meget det end piner mig at sige det, så har min private Windows7 maskine ikke engang være ude af tasken én eneste gang.

Jo, der har været gange hvor jeg måske kunne løse noget nemmere ved lige at tænde min Windows PC, men jeg har fået løst tingene i OSX. Jeg kunne dog ikke klare mig uden en mus, så jeg har været ude og investere i en MagicMouse, da en “almindelig” USB mus simpelthen bare ikke virkede som den rigtige løsning.

Er livet så blevet nemmere? Er jeg blevet en mere lykkelig PC (læs Personlig Computer) bruger efter mit skifte væk fra Windows7? Svaret er ikke helt enkelt, for jeg føler ikke rigtig jeg er skiftet væk fra Windows. Jeg har stadig 4 Windows servere samt laptop og en desktop maskiner jeg ikke har tænkte mig at smide ud. Helt sikkert er det dog, at min MacBook Pro nu er min primære maskine.

Jeg er heller ikke blevet mere lykkelig, men jeg syntes dog der er mange ting der er blevet nemmere for mig…

Og for fanden hvor ser min MacBook Pro stilet ud, selv på et hotelværelse i Frankrig…!

Welcome to the dark side…

imageSå gik den ikke længere, jeg er nu også kommet over til den mørke side, idet jeg har anskaffet mig en MacBook Pro…

Jeg kan dermed nu erklære, at jeg nu er ejer af iPhone, iPad og MacBook Pro, hvilket vel gør mig til ultra Apple mand… :) Nu har jeg så chancen for at komme i gang med at kode lidt til min iPhone/iPad, som har været et af mine ønsker i længere tid.

Det eneste minus der nu er, er at jeg får endnu en maskine jeg skal slæbe med til Frankrig, da jeg både skal ha’ min arbejds PC (Windows XP), min private PC (Windows7) samt min MacBook Pro med til Vitré… det bliver noget af en håndbegage jeg skal ha’ med, men mon ikke det går.

Jeg havde faktisk overvejet lidt at installere Windows7 med BookCamp på min Mac, men da der lige pt. kun sidder 250GB harddisk i maskinen, så vil jeg gerne beholde det plads til min musik, film og serier, som jeg ønsker at medbringe til Frankrig. Jeg vil derfor bruge min Mac til leg, fornøjelse og surfing, mens min PC udelukkende skal bruge til at udvikle Sofabold.dk på. Dermed slipper jeg for at installere MySQL klient og alle de andre små værktøjer som jeg bruge til Sofabold, ligesom mit arkiv af klublogoer også fint kan blive liggende.

Med hensyn til forberedelse til min afrejse, så er det meste kommet på plads nu. Jeg har 2-4 småting jeg skal ha’ ordnet inden onsdag morgen, men jeg forventer faktisk, at alt er bragt i orden allerede mandag, således at hele tirsdagen kan bruges på at være sammen med Camilla og ungerne, samt få slappet lidt af, inden vi skal tideligt op onsdag, hvor jeg skal bruge stort set hele dagen (2 timer med fly og 4 1/2 time med tog) på transport.

Dagen i dag skal bruges sammen med Camilla, Niclas og Marcus - Daniel er sammen med en ven - da Camilla og Niclas har været indlagt på Roskilde Sygehus siden torsdag aften… ja, med endnu en omgang lungebetændelse…

Jeg håber dog der lige bliver tid til at se lidt fodbold, da Danmark jo som bekendt spiller mod Australien her klokken 17:00 (på TV2).