Livet som SoMe ansvarlig i en fodboldklub (Del 1)

Jeg har brugt en del tid her i december på at tænke over denne post. Skulle jeg skrive den, eller vente til det nye år. Jeg har dog valgt at skrive dette indlæg, både som inspiration til andre der måske kunne tænke sig at hoppe ud i en ligende opgave, men også for at kunne vende tingene lidt i mit eget hoved.

Lidt baggrund – Tilbage i august (2022) blev jeg lidt tilfældigt kastet ind i opgaven af at varetage KFUM Roskilde’s sociale medier, dog med primær fokus på Instagram til at starte med, ligesom der allerede var folk der stod for Facebook opslag. Som fotograf havde (og stadig har) billeder og video som den primære fokus på sociale medier, hvorfor Instagram var det perfekte sted at starte. Jeg havde absolut minimum kendskab til KFUM Roskilde før august, ud over jeg kender en tidligere spiller (Mads Julø), samt en nuværende (Conrad F. Kromann), ligesom jeg havde fulgt lidt med i resultater, da jeg bor i Roskilde.

Der er ingen tvivl om – helt generelt – at langt størstedelen af fodboldklubber (og med sikkerhed også samtlige andre sportsgrene) har det svært med sociale medier. Det er noget der tager tid, koster penge og det er næsten umuligt at se gaven på både den korte og den lange bane. Når ledelsen i de fleste klubber så samtidig er 40-50+ år gamle og ikke selv er vokset op med en smartphone i hånden (hvilket jeg heller ikke selv er), så kan det blive rigtig svært at blive overbevist om, at dette er et område man bør satse (endda kraftigt) på. Jo det er belejligt at kunne skrive en besked på Facebook om der er kamp i weekenden, så man ikke længere skal købe en annonce i den lokale avis, eller satse på folk nu også har læst det seneneste medlemsblad med kampprogrammet der blev sendt ud med Post Danmark.

Fodboldklubber har desværre en tendens til at kører tingene som man altid har gjort. “Folk kom til vores kampe i 1980, så de kommer nok også i morgen”. Ja, den “hardcore” fan skal nok komme. Hans og Peter der er vokset op i klubben og har klubbens blod i årene har styr på kampprogrammet, men de er heller ikke den primære grund til at satse kraftigt på sociale medier – de er én af grundene, men ikke den primære!

IMHO er den primære grund til at være yderst aktiv på sociale medier for f.eks fodboldklubber SYNLIGHED. Der er så mange tilbud til hvad folk skal fortage sig i deres sparsomme fritid, at hvis man ikke konstant prikker til folks opmærksomhed, så bliver man glemt. Som f.eks fodboldklub kæmper man konstant mod biografer, forlystelsesparker, zoologiske haver og alverdens andre tilbud. Hvis din målgruppe ikke er blevet gjort opmærksom på du også har et tilbud når de planlægger for weekenden, så har du allerede tabt på forhånd.

De fleste fodboldklubber (igen IMHO) har nogle værdier og og noget historie at tilbyde. Enkelte klubber har også resultater der ligger helt frisk i hukommelsen, de klubber får dog oftes også lidt ekstra hjælp fra større medier (aviser, TV osv.) til at holde opmærksomhedden i live. Langt den største del af de danske fodboldklubber må kæmpe om den, men kan absolut gøre meget selv. Hvis man som fodboldklub for 20 år siden havde en nyhed man gerne ville dele, skulle man udsende en pressemeddelelse man krydsede fingre for fik medierne til at afgive spalteplads eller TV tid for, ligesom man satsede på, at den journalist der fik historien ikke gik til den med en helt anden vinkel end den man gerne ville ud med. De sidste 10 år har fodboldklubber fået langt bedre mulighed for at de deres historier, endda direkte til dem man ved har en interesse for klubben. Som klub har man dermed mulighed for at kommunikere direkte til folk man ved har en interesse og hvis man kan gøre det interessant nok, deler de det endda videre ud, så må får en langt større “reach”. Man har endda mulighed for at hjælpe det lidt på vej med at booste sin historie, men så skal der flere penge op af lommen.

Men hvorfor er det så vigtigt det her? Hvad får klubberne ud af det? Det nemme svar er eksponering. Eksponering over for potentielle fans, eksponeringen for klubbens sponsorer og spillere. Men mest af alt, og det er her de fleste klubber (IMHO) fejler kraftigt, man får lov til at fortælle sin historie. Man får lov til at fortælle alle de dejlige små fortællinger der altid er gemt i klubbernes historiebøger, uden de skal igennem et journalistisk filter hos et lokalt (eller for den sags skyld landsdækkende) medie, hvor man først skal forsøge at fange interessen.

Det er dog altid en balancegang. Personligt er jeg tæt på kvalme, når det tredje opslag fra en klub kommer med besked om endnu en sponsor har forlænget deres aftale. Ja, det giver måske værdi for sponsoren at blive nævnt, men som en der følger klubben af interesse af enten sportslige eller personlige grunde bliver det kvalmende og absolut INGEN værdi. Måske er det mig der er lidt gammeldags på dette punkt, men jeg handler ikke hos en virksomhed fordi de er sponsor hos et hold jeg holder med, men hvis en virksomhed som jeg handler hos også er sponsor for en klub jeg følger, så påskønner jeg det absolut.

Jeg er 100 procent klar over, at det er en balancegang. Sponsorer vil gerne eksponeres og klubberne vil gerne hjælpe med dette – det skal dog (igen igen IMHO) dog gøres med en hvis finesse, hvilket bl.a. F.C. København, Brøndby IF og FC Midtjylland er blevet laaaangt bedre til.

Dette er Del 1, der mest af alt omhandler mine tanker omkring fodboldklubber og sociale medier. Jeg arbejder allerede på Del 2, hvor jeg vil fortælle lidt mere om hvordan jeg konkret arbejder. Skyd endelig gerne med spørgsmål, hvis du mener der er noget jeg bør dække, eller ting du gerne vil ha’ uddybet.

Har du en kommentar du vil dele?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: