Fuldmåne over Roskilde – del 2

Tilbage i april 2020 fangede jeg et billede af fuldmånen her i Roskilde. Med lidt redigering i Lightroom blev jeg ganske godt tilfreds med billedet, som jeg publicerede her på siden. Her til morgen var det igen fuldmåne tid, så jeg fangede et par skud af månen. Denne gang valgte jeg dog en lidt anden tilgang og besluttede mig for at sætte to billeder sammen for det bedste resultat.

Det primære billede er skudt med f/4, ISO 100 på 1/3 sekund med 75mm. Det er den del jeg har brugt til alt andet end selve månen. Månen fangede jeg med samme settings, dog på en shutter speed på 1/60.

De to billeder der er sat sammen kan ses her under…

Det krævede derfor lidt redigering i Photoshop at rykke månen fra det ene billede over på det andet, samt fjerne månen på det andet billede og rykke månen længere ned på billedet, så jeg undgik for meget tomt plads på billedet.

Efterfølgende redigerede jeg billedet i Lightroom, hvor jeg blandt andet tilføjede noget sharpness til månen, så den fremstod mere klart på billedet.

Jeg er selv okay tilfreds med resultatet 👍🏻

F.C. København baggrund til iPhone – Del 2

Tilbage i 2018 legede jeg med idéen om at lave en serie af baggrunds billeder til iPhone – med et F.C. København tema. Idéen blev aldrig virkelig til noget, men jeg fik da smidt et enkelt billede op her på siden, hvilket flere har fundet, blandt andet takket være Google 🤷🏻‍♂️

Jeg har nu forsøgt at tage idéen op igen, hvilket har resulteret i et enkelt baggrundsbillede, som jeg har sat sammen i Photoshop 2021. Kan du finde billedet brugbart, er du mere end velkommen til at bruge det.

Hvis du ønsker at bruge billede, så klik på billedet her under, så kan du hente billedet på din telefon i fuld opløsning.

Unicode 13.0 tilføjet til iOS 14.2

Tirsdag udgav Apple deres Beta2 af iOS 14.2 til iPhone og iPad. I den kommende version af iOS var Unicode 13.0 tilføjet, med en række nye emojis.

Unicode 13.0 emojis

Unicode 13.1 er allerede færdig og vil blive tilføjet iOS en gang i fremtiden i 2021. Unicode 13.1 er en noget mindre udgave end Unicode 13.0.

Personligt er mine tre favoritter i Unicode 13.0 Ninja, pinched fingers og polar bear 😁

Photoshoot med Kyle McLagan fra FC Roskilde

For small english summarize of the text – please go to the bottom of this post…

Jeg har igennem de seneste par år skudt en del billeder af spillerne hos FC Roskilde. Det hele startede da Christian Lønstrup startede som træner i klubben, da jeg kender “Løns” fra hans tid i F.C. København, så jeg så det som en enestående mulighed for at få et indblik i hans trænerevner, samt en mulighed for at fotografere spillere i deres træningsmiljø.

Når man kommer til stort set alle træninger og hjemmekampe i en fodboldklub i et halvt år, så lærer man dog også spillerne at kende. Spillerne er naturligvis nysgerrige, ligesom de også hellere end gerne modtager de billeder man tager af dem, hvis man rammer et godt skud i ny og næ.

En af de spillere jeg lykkedes at ramme et par fine skud af, er amerikanske Kyle McLagan. Tidligere på ugen fik jeg taget mig sammen til at spørge ham, om han kunne lokkes til at skyde et par billede uden for banen. Kyle er heldigvis en fantastisk fyr og sagde straks ja. Fredag aften gik vi derfor en times tid rundt i Roskilde, hvor jeg fik lov til at skyde nogle billeder, som jeg er blevet rigtig glad for.

Læs videre “Photoshoot med Kyle McLagan fra FC Roskilde”

12 timers timelapse skudt mandag

Mandag morgen besluttede jeg mig for at gøre et forsøg på at skyde en timelapse over 12 timer, hvor jeg ville forsøge at fange skyerne over Roskilde Fjord. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke havde forventet så store ændringer hen over dagen som jeg fik.

Vejret gik fra skyfri himmel til totalt overskyet med regn, tilbage til skyfrit, efterfulgt af de mest perfekte skyer til en timelapse. Jeg valgte at skyde med 15 sekunders mellemrum, for at få den bedste bevægelse i skyerne, da jeg ikke forventede voldsom vind i løbet af dagen.

Her under kan du se alle 12 timer samlet i en lille video. Alle billeder brugt i videoen er direkte ud af kamera – ingen af billederne er redigeret.

Læs videre “12 timers timelapse skudt mandag”

Glemt timelapse fundet (4K)

Sidste sommer skød jeg åbenbart en timelapse af solnedgangen ud over Roskilde Fjord. Jeg havde fuldstændig glemt alt om det, men her til formiddag fandt jeg alle 544 billeder og har nu fået sat dem sammen til en lille timelapes.

Alle billeder er skudt på mit Sony A7 III.

Hurtigt timelapse projekt

Her til aften lavede jeg et hurtigt timelapse projekt, hvor jeg fangede solnedgangens lys der reflektere i en citron på et citrontræ. Videoen er skudt med ét billede hvert tiende sekund fra klokken 20:00 til 21:00 – derefter kogt ned til 60 sekunders video i Final Cut Pro.

Videoen er uploadet til YouTube i 4K, men er skudt i 6K (sensor størrelsen på Sony A7 III).

Skud af Roskilde Vikingeskibsmuseum

Torsdag aften fik jeg fanget et okay billede af Roskilde Vikingeskibsmuseum, sammensat af otte billeder jeg skød i rap. Der er et par ting jeg ikke er helt tilfreds med, men jeg kom for sent ud af døren (cykel punkteret, så skulle skifte slange 🤬), så der var ikke så meget at lege med.

De næste par uger vil jeg forsøge mig med flere af disse sammensat billeder. Du kan se det fulde billede ved at klikke på billedet her under (21 MB).

Roskilde Vikingeskibsmuseum