Tester en masse video for tiden

Som overskriften antyder, så arbejder jeg i øjeblikket med en masse testskud, specielt video. Emil Nielsen fra FC Roskilde har blandt andet været så flink at låne mig to armbånd fra Teogoni, et smykkefirma som han har startet sammen med sin bror.

Non-Flet Armbånd med Onyx, Hematite, CZ Diamant og Guld

Samtidig er jeg også i gang med at lave en del foto/video for Bagels To Go i Roskilde, igen med fokus på deres “SoMe Game”. Der er jeg dog ikke kommet så langt som en færdig testvideo – det kommer dog 😏

Spillerne fra FC Roskilde går fredag på ferie, hvilket giver mig mulighed for at samle op på alle mine oplevelser med holdet i efteråret, samt få ordenlig styr på mit billede arkiv, der nu er nået op på mere end 50.000 billeder fra træninger og kampe. Jeg når forhåbentlig her i december at skrive lidt om mit efterår med holdet, samt finde mine bedste billeder frem fra perioden.

Mine 13 udvalgte skud fra Lyngby Boldklub – FC Roskilde (4-0)

Søndag den 25. november blev årets sidste runde i NordicBet Ligaen spillet. FC Roskilde var en tur på besøg i Lyngby, hvor man gæstede Mark Strudal og hans mandskab.

Det blev desværre for FC Roskilde ikke til den femte sejr i steg, da Lyngby Boldklub vandt en sikker 4-0 sejr, efter de to hold var gået til pausen med 0-0. Her under er mine 13 udvalgte skud fra opgøret på Lyngby Stadion.

Truppen samledet før kampen
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra Lyngby Boldklub – FC Roskilde (4-0)”

Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – FC Helsingør (2-1)

Der var uden tvivl revanche i luften søndag eftermiddag på Roskilde Idrætspark, da FC Helsingør gæstede FC Roskilde i NordicBet Ligaen. Ifølge pålidelige kilder havde FC Helsingør sågar valgt at bænke mindst én spiller i truppen, på grund af hans tætte forhold til FC Roskildes træner Christian Lønstrup.

FC Roskilde dominerede det meste af opgøret, men viste dog lidt usikkerhed i kampens sidste 15 minutter, noget Christian Lønstrup også påpegede efter efter kampen. Jeg var som altid på plads på sidelinjen med mit Sony A7 III og fik en del fine skud…

Anders “Bello” Qvist blev hyldet efter 8 år i klubben – tiden i FC Roskilde slutter når kontrakten udløber ved årskiftet.
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – FC Helsingør (2-1)”

Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – HB Køge (4-1)

Søndag eftermiddag var der lokalopgør i Roskilde Idrætspark, hvor FC Roskilde tog imod HB Køge. De to klubber mødtes i første runde af NordicBet Ligaen, hvor det blev til en sikker 5-2 sejr til HB Køge. Lige så sikker må man sige søndagens FC Roskilde sejr var.

Her under kan du se mine 13 udvalgte skud fra kampen. Alle billederne er taget direkte ud af kamera, undtagen det sidste, der er beskåret, men ellers ikke ændret.

Emil Nielsen bliver slagtet af HB Køges Marian Huja
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – HB Køge (4-1)”
%d bloggers like this: