Leg med Sofabold logo

Sofabold Standard Logo
Sofabold Standard Logo

Det er formeltlig ikke de fleste der har opdaget det, men her i weekenden skete der en lille udskiftning af Sofabold’s logo på sofabold.dk fra vores standard logo, med en lille animation, til en udskiftning af en version af logoet, hvor “.dk” i logoet på den lille skærm, er blevet skiftet til en version med 3F Superliga logoet.

Denne udskiftning er lavet for at markere, at 3F Superligaen gik i luften i weekenden, på trods af to kampe måtte udskydes på grund af regn i Århus, samt kraftig blæst i Farum.

Sofabold 3F Superliga Logo
Sofabold 3F Superliga Logo

Her mandag aften er der så sket endnu en udskiftning af logoet, nemlig til en UEFA Champions League version, da de første 1/8 finaler i den fornemmeste klubturnering i Europa skydes i gang.

Sofabold UEFA Champions League Logo
Sofabold UEFA Champions League Logo

Torsdag giver vi plads til UEFA Europa League version, da 1/16 finalerne i denne turnering spilles, hvor blandt andet F.C. København skal i aktion mod Celtic i Telia Parken.

Sofabold UEFA Europa League Logo
Sofabold UEFA Europa League Logo

På Sofabold er vi også rigtig glade for den næstbedste række her hjemme, specielt efter NENT / TV3 SPORT har sikret sig rettighederne til at sende samtlige kampe fra runden på Viaplay, med danske kommentatorer og produceret af TV3 SPORT, således NordicBet Ligaen også får den opmærksomhed som ligaen fortjener.

Sofabold NordicBet Liga Logo
Sofabold NordicBet Liga Logo

Vi kunne naturligvis ikke drømme om at glemme 2. Division, der starter 6. marts, med et opgør mellem FC Helsingør og Brønshøj Boldklub, hvilket vi naturligvis også kommer til at markere på sofabold.dk.

Sofabold 2 Division Logo
Sofabold 2 Division Logo

Alle GIF animationerne er lavet i Photoshop, mens “flimmer” delen også har været en tur igennem Final Cut Pro, for derefter at blive konverteret fra video til GIF.

Mine 13 udvalgte skud fra Lyngby Boldklub – FC Roskilde (4-0)

Søndag den 25. november blev årets sidste runde i NordicBet Ligaen spillet. FC Roskilde var en tur på besøg i Lyngby, hvor man gæstede Mark Strudal og hans mandskab.

Det blev desværre for FC Roskilde ikke til den femte sejr i steg, da Lyngby Boldklub vandt en sikker 4-0 sejr, efter de to hold var gået til pausen med 0-0. Her under er mine 13 udvalgte skud fra opgøret på Lyngby Stadion.

Truppen samledet før kampen
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra Lyngby Boldklub – FC Roskilde (4-0)”

Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – FC Helsingør (2-1)

Der var uden tvivl revanche i luften søndag eftermiddag på Roskilde Idrætspark, da FC Helsingør gæstede FC Roskilde i NordicBet Ligaen. Ifølge pålidelige kilder havde FC Helsingør sågar valgt at bænke mindst én spiller i truppen, på grund af hans tætte forhold til FC Roskildes træner Christian Lønstrup.

FC Roskilde dominerede det meste af opgøret, men viste dog lidt usikkerhed i kampens sidste 15 minutter, noget Christian Lønstrup også påpegede efter efter kampen. Jeg var som altid på plads på sidelinjen med mit Sony A7 III og fik en del fine skud…

Anders “Bello” Qvist blev hyldet efter 8 år i klubben – tiden i FC Roskilde slutter når kontrakten udløber ved årskiftet.
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – FC Helsingør (2-1)”

Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – HB Køge (4-1)

Søndag eftermiddag var der lokalopgør i Roskilde Idrætspark, hvor FC Roskilde tog imod HB Køge. De to klubber mødtes i første runde af NordicBet Ligaen, hvor det blev til en sikker 5-2 sejr til HB Køge. Lige så sikker må man sige søndagens FC Roskilde sejr var.

Her under kan du se mine 13 udvalgte skud fra kampen. Alle billederne er taget direkte ud af kamera, undtagen det sidste, der er beskåret, men ellers ikke ændret.

Emil Nielsen bliver slagtet af HB Køges Marian Huja
Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – HB Køge (4-1)”

Projekt FC Roskilde (del 2)

For 3 måneder siden (5. August) mødtes FC Roskilde og FC Fredericia senest i NordicBet Ligaen, hvor det blev til en sikker 0-3 sejr til gæsterne fra Fredericia.Jeg fangede den gang et par okay skud fra sidelinjen, som du kan se herunder. På det tidspunkt havde jeg ingen idé om, at jeg skulle komme til at følge holdet så tæt som jeg gør nu.

Læs videre “Projekt FC Roskilde (del 2)”

Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – Viborg FF (3-1)

Søndag eftermiddag havde FC Roskilde besøg af topholdet i NordicBet Ligaen, nemlig Viborg FF. I en højst underholdende kamp, som FC Roskilde vandt 3-1, fik jeg skudt lidt billeder, hvor jeg har valgt mine 13 favoritter – samt et bonus billede af Nicklas Halse…

BONUS: Nicklas Halse

Jeg er vild med den slags billeder som dette her over af Nicklas Halse – noget jeg forhåbentlig kan vise mere om i november, hvor jeg håber at kunne lave et lille projekt på min Instagram konto.

Læs videre “Mine 13 udvalgte skud fra FC Roskilde – Viborg FF (3-1)”

Mit favorit billede (uge 43)

Jeg har siden onsdag haft en klar favorit til mit bedste billede i uge 43, men må blankt indrømme, at jeg i går skiftede mening, da jeg så dette billede som jeg fangede i søndagens kamp mellem FC Roskilde og Viborg FF (3-1).

White men can’t jump? (Daniel Stenderup header på mål i kampen mod Viborg FF (3-1))

Desværre fik Daniel Stenderup ikke scoret på chancen her (den gik lige over mål), men jeg valgte det alligevel, da jeg bl.a. elsker reaktionerne fra Viborg FF spillerne, samt den enorme springkraft Daniel Stenderup viser i situationen.

Du kan klikke på billedet for at se det i fuld størrelse, samt følge mig på Instagram, hvor jeg dagligt poster mine billleder…

Tre FC Roskilde scoringer fanget på video

Jeg havde til dagens kamp mellem FC Roskilde og Viborg FF stillet mit Canon EOS 750D op til at filme lidt video i løbet af kampen. Heldigvis lykkedes det mig at fange alle tre scoringer på video, som kan ses i de tre klip her under…

1-0 Emil Nielsen (FC Roskilde)
2-0 Nicolai Vallys (FC Roskilde)
3-0 Nicolai Vallys (FC Roskilde)

Beklager det lidt “tågede” look, men vejret var altså ikke lige optimalt i dag…

Robert Larsen animation

Jeg må blankt indrømme, at jeg er blevet rigtig glad for disse små “animationer”, hvor man sætter en billedeserie sammen fra en serie af skud til en lille animation.

Ved dagens FC Roskilde træning fangede jeg Robert Larsen i et øjebliks leg med bolden… Da serien er skudt med 8-10 billeder i sekundet, fangede jeg ikke da bolden ramte hælen, så det ser ud som om bolden bare svæver over støvlen.

Hver dag jeg er til FC Roskilde’s træninger, kan du finde mine udvalgte skud fra træningen på min Instagram konto.