Alle nye Emjoi’s i iOS 12.1

Tirsdag eftermiddag blev den nyeste version af styresystemet til Apple’s iPhone (iOS) udgivet i forbindelse med en Apple event i New York, USA. En af opdateringerne i iOS 12.1 er tilføjelsen af Emoji 11.0 der blandt andet inkludere 158 nye Emoji’s.

Alle 158 nye Emjoi’s i iOS 12.1 | Billede: emojipedia.org

Alle 158 nye Emoji’s er også inkluderet i macOS 10.14.1 beta og dermed også på vej på din (evt.) iMac, Mac Mini, Mac Pro, Macbook, Macbook Air eller Macbook Pro.

Hvordan jeg blev “Apple Fanboy”

Jeg glemmer aldrig min første computer – en Amiga 500 med 1 MB RAM og et ekstra diskettedrev. Min første Amiga 500 blev derefter udskiftet med en Amiga 1200, som jeg smed en 200MB harddisk i, en størrelse der næsten var uhørt på det tidspunkt og ekspedienten der solgte mig den var overbevist om, at jeg aldrig ville fylde den op på en Amiga… hvad jeg ikke fortalte ham var, at jeg dagligt hentede 20-40 MB piratsoftware fra USA via mit 14k4 modem.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at fremtiden ikke lå i Amigaen, men i det boomende PC marked. Jeg fik derfor byttet min Amiga 1200 ud med en 486 SX 25Mhz PC. Vi taler altså om en PC fra før Pentium chippen kom frem. Jeg har siddet med hovedbrud og rettet i min config.sys og autoexec.bat filer for at sikre mig, at jeg havde nok hukommelse i min computer for at spille de nyeste spil. Det var den gang hukommelse på en PC var opdelt i Low- og High Memmory.

Jeg har bygget min egen PC mere end 10 gange, opgraderet dem og skiftet defekte dele. Jeg har i tæt på 20 år arbejdet nærmest konstant med hovedet nede i en PC eller en server. Jeg har sat flere netværks switche op end jeg ønsker at tænke tilbage på, samt ligget på knæ under de første 300 skriveborde, fordi brugeren skulle ha’ skiftet deres PC, eller strømkablet var faldt/trukket ud… 🤦🏻‍♂️

Læs videre “Hvordan jeg blev “Apple Fanboy””