Mindre observation omkring iPhone X/iPhone SE

Her til morgen gjorde jeg en lille observation omkring SIM kort “nålen” der medfølger når man køber en iPhone.

Mandag opgraderede jeg min mor til en iPhone SE fra hendes Nokia 3310. Hun har igennem de seneste måneder brugt en iPad i stedet for en computer, så hun var efterhånden klar til at tage springet fra en “Feature Phone” til en “Smart Phone”. Jeg modtog selv i går min iPhone X og havde derfor mulighed for at sammenligne de to på tætteste hold – Apple’s billigste model vs. den dyreste.

Selve telefonerne er der stor forskel på, alt andet ville være mærkeligt. iPhone SE blev lanceret i 2016, som en skrabet model baseret på iPhone 5, dog med nogle opgraderet dele.

Læs videre “Mindre observation omkring iPhone X/iPhone SE”

Nu i fuld douche mode…

Jeg har længe luret på den… faktisk siden den blev annonceret tilbage i efteråret 2017. Jeg var dog også godt klar over, at det ville være noget af en udskrivning og med en iPhone7 stående på bordet, var det ikke fordi jeg var håbløs bagud på teknologi.

Jeg tog dog beslutningen 100 procent i sidste uge, men derfra og så til at tage kortet op af lommen var der alligevel et stykke vej. Humac prøvede hårdt at gøre beslutningen svær. Den eneste butik i nærheden der havde den hjemme var Lyngby afdelingen og de havde kun en der allerede var pakket ud… nej tak!

Jeg tog derfor beslutningen om at bestille den direkte fra Apple. Jeg taler naturligvis om iPhoneX. Ja det er en sindssyg dyr telefon, mere end de fleste vil betale for en bærbar computer. Jeg kan sagtens forstå folk der sidder og ryster på hovedet, det gør jeg også lidt selv. Men nogle gange må man gerne forkæle sig selv lidt og dette var en lidt tidlige fødselsdagsgave til mig selv.

Læs videre “Nu i fuld douche mode…”