Tilbage i april 2020 fangede jeg et billede af fuldmånen her i Roskilde. Med lidt redigering i Lightroom blev jeg ganske godt tilfreds med billedet, som jeg publicerede her på siden. Her til morgen var det igen fuldmåne tid, så jeg fangede et par skud af månen. Denne gang valgte jeg dog en lidt anden tilgang og besluttede mig for at sætte to billeder sammen for det bedste resultat.

Det primære billede er skudt med f/4, ISO 100 på 1/3 sekund med 75mm. Det er den del jeg har brugt til alt andet end selve månen. Månen fangede jeg med samme settings, dog på en shutter speed på 1/60.
De to billeder der er sat sammen kan ses her under…
Det krævede derfor lidt redigering i Photoshop at rykke månen fra det ene billede over på det andet, samt fjerne månen på det andet billede og rykke månen længere ned på billedet, så jeg undgik for meget tomt plads på billedet.
Efterfølgende redigerede jeg billedet i Lightroom, hvor jeg blandt andet tilføjede noget sharpness til månen, så den fremstod mere klart på billedet.
Jeg er selv okay tilfreds med resultatet 👍🏻