12 timers timelapse skudt mandag

Mandag morgen besluttede jeg mig for at gøre et forsøg på at skyde en timelapse over 12 timer, hvor jeg ville forsøge at fange skyerne over Roskilde Fjord. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke havde forventet så store ændringer hen over dagen som jeg fik.

Vejret gik fra skyfri himmel til totalt overskyet med regn, tilbage til skyfrit, efterfulgt af de mest perfekte skyer til en timelapse. Jeg valgte at skyde med 15 sekunders mellemrum, for at få den bedste bevægelse i skyerne, da jeg ikke forventede voldsom vind i løbet af dagen.

Her under kan du se alle 12 timer samlet i en lille video. Alle billeder brugt i videoen er direkte ud af kamera – ingen af billederne er redigeret.

Læs videre “12 timers timelapse skudt mandag”