12 timers timelapse skudt mandag

Mandag morgen besluttede jeg mig for at gøre et forsøg på at skyde en timelapse over 12 timer, hvor jeg ville forsøge at fange skyerne over Roskilde Fjord. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke havde forventet så store ændringer hen over dagen som jeg fik.

Vejret gik fra skyfri himmel til totalt overskyet med regn, tilbage til skyfrit, efterfulgt af de mest perfekte skyer til en timelapse. Jeg valgte at skyde med 15 sekunders mellemrum, for at få den bedste bevægelse i skyerne, da jeg ikke forventede voldsom vind i løbet af dagen.

Her under kan du se alle 12 timer samlet i en lille video. Alle billeder brugt i videoen er direkte ud af kamera – ingen af billederne er redigeret.

Læs videre “12 timers timelapse skudt mandag”

Glemt timelapse fundet (4K)

Sidste sommer skød jeg åbenbart en timelapse af solnedgangen ud over Roskilde Fjord. Jeg havde fuldstændig glemt alt om det, men her til formiddag fandt jeg alle 544 billeder og har nu fået sat dem sammen til en lille timelapes.

Alle billeder er skudt på mit Sony A7 III.

Hurtigt timelapse projekt

Her til aften lavede jeg et hurtigt timelapse projekt, hvor jeg fangede solnedgangens lys der reflektere i en citron på et citrontræ. Videoen er skudt med ét billede hvert tiende sekund fra klokken 20:00 til 21:00 – derefter kogt ned til 60 sekunders video i Final Cut Pro.

Videoen er uploadet til YouTube i 4K, men er skudt i 6K (sensor størrelsen på Sony A7 III).

YouTube rabbithole: 1st Amendment Audit

Samt lidt om offentlig fotografering i Danmark

I de seneste dage har jeg bevæget mig ned i et YouTube rabbithole, nemlig de såkaldte 1st Amendment Audits, hvor folk – ofte lidt radikale typer – tester det offentlige, i de fleste tilfælde politiet og de federale myndigheder i USA omkring fotografering og videofilmning i det offentlige rum.

Som lovgivningen er i USA, er ALT hvad man kan se fra det offentlige rum tilladt at filme og fotografere. Altså nogenlunde ligesom lovgivningen er her i Danmark. Det er dog yderst skræmmende at se hvor stort et powertrip nogle politi-, militærfolk og sikkerhedsvagter kører på, ligesom det er tydeligt at se, at de normalt er vant til at deres ord er lov.

Hvis man bevæger sig ned i dette “rabbithole”, så finder man hurtigt ud af, at disse 1st Amendment Audit folk kan opdeles i to store kategorier. Dem der går efter at opstøve mest mulig ballade, samt dem prøver at deeskalere, hvis der opstår en situation. Jeg er selv klar fan af den sidste kategori – rettigheden til at filme i det offentlige rum er vigtig i min bog, men der er ingen grund til at starte ballade, blot for at få nogle ekstra tusinde views på YouTube.

Læs videre “YouTube rabbithole: 1st Amendment Audit”

Tester en masse video for tiden

Som overskriften antyder, så arbejder jeg i øjeblikket med en masse testskud, specielt video. Emil Nielsen fra FC Roskilde har blandt andet været så flink at låne mig to armbånd fra Teogoni, et smykkefirma som han har startet sammen med sin bror.

Non-Flet Armbånd med Onyx, Hematite, CZ Diamant og Guld

Samtidig er jeg også i gang med at lave en del foto/video for Bagels To Go i Roskilde, igen med fokus på deres “SoMe Game”. Der er jeg dog ikke kommet så langt som en færdig testvideo – det kommer dog 😏

Spillerne fra FC Roskilde går fredag på ferie, hvilket giver mig mulighed for at samle op på alle mine oplevelser med holdet i efteråret, samt få ordenlig styr på mit billede arkiv, der nu er nået op på mere end 50.000 billeder fra træninger og kampe. Jeg når forhåbentlig her i december at skrive lidt om mit efterår med holdet, samt finde mine bedste billeder frem fra perioden.

%d bloggers like this: